Overfølsomhed

Overfølsomhed, eller hypersensitivitet, er en tilstand hvor immunsystemet reagerer unødigt kraftigt eller på en fejlagtig måde på stoffer, der normalt ikke giver problemer. Begrebet bruges særligt om immunologiske reaktioner, som inddeles efter mekanisme i fire hovedtyper: type I til type IV.

Type I er umiddelbar og IgE-medieret. Reaktioner opstår hurtigt efter eksponering for et allergen og kan give symptomer som nysen, kløende øjne, urticaria eller astma, og i alvorlige tilfælde anafylaksi. Sensibilisering fører til frigivelse af histamin fra mastceller. Behandling fokuserer på at undgå udløsere, antihistaminer, kortikosteroider og i tilfælde af alvorlig risiko epinephrin.

Type II er cytotoksisk, hvor antistoffer binder til celler og fører til ødelæggelse eller nedsat funktion, som ved transfusionsreaktioner eller hemolytisk sygdom hos nyfødte.

Type III indebærer immunkomplekser, der aflejres i væv og udløser inflammation og vævsskade, fx i visse typer glomerulonefrit eller serumsyge.

Type IV er forsinket-type og T-cellemedieret. Reaktioner udvikler sig over dage og ses ved kontaktdermatitis og nogle infektioner eller tuberkulinlignende tests.

Årsager og risikofaktorer varierer og inkluderer genetisk disposition, miljøeksponering og infektioner. Diagnostik bygger på anamnese, hudpriktest, måling af specifikt IgE og provokationstests ved visse allergener. Behandlingen fokuserer på at identificere og undgå udløsere, symptomhåndtering og i nogle tilfælde immunterapi. Bemærk at overfølsomhed også i hverdagstal kan bruges om ikke-immunologiske sensoriske fænomener, men i medicinsk sammenhæng refererer termen primært til immunologiske mekanismer.