Netværktopologi

Netværktopologi beskriver hvordan enheder i et computernetværk er forbundet, og hvordan data bevæger sig mellem dem. Den omfatter både den fysiske placering af kabler, switches og enheder (den fysiske topologi) og den måde datapakker routes gennem netværket (den logiske topologi). Forståelse af topologien hjælper med at vurdere ydeevne, fejlretning, skalerbarhed og omkostninger.

De mest kendte fysiske topologier omfatter bus, stjerne, ring, mesh og træ, samt kombinationer der danner hybride topologier. Forskellige topologier egner sig til forskellige krav til redundans, vedligehold og besparelser.

Bus-topologi: alle noder deles en fælles kommunikationskanal; enkel og billig, men svær at udvide og vedligeholde, og fejl i kabel påvirker hele netværket. Stjerne-toppologi: noder tilsluttes en central enhed; let at fejlfinde og vedligeholde, men centralen er et potentielt single point of failure og omkostningerne er højere. Ring-toppologi: datapakker bevæger sig i en ring; enkelt fejlsikkerhed og lav risikabel trafik, men reconfiguration ved fejl kan være vanskelig. Mesh-toppologi: node-til-node-forbindelser giver høj redundans og fejltolerance; kostbar og kompleks, men udbredt i datacentre og trådløse netværk. Træ-toppologi: hierarkisk struktur af stjerne-noder under en central kerne; skalerbar og organiseret, men afhænger af centrale lag og kan være sårbart for centralfejl. Hybridtopologier kombinerer elementer for at tilpasse netværksbehovene.

Valg af topologi afspejler krav til båndbredde, forsyningssikkerhed, kostnader og vedligehold. Typiske moderne lokale netværk bruger stjerne- eller træ-strukturer (ofte fat-tree i datacentre), mens trådløse netværk ofte implementerer mesh-topologi for at udvide dækningen.