Netværkstopologi

Netværkstopologi beskriver hvordan en netværks noders og forbindelsers fysiske eller logiske layout er arrangeret. Den fysiske topologi viser, hvordan kabler og enheder er koblet sammen, mens den logiske topologi beskriver dataflytningen gennem netværket uafhængigt af den fysiske opbygning. Valget af topologi påvirker omkostninger, ydeevne, skalerbarhed og fejltolerance.

De mest almindelige fysiske topologier er bus, stjerne, ring, mesh, træ og hybride konfigurationer. Bus: alle enheder deler et fælles kabel; lavere omkostninger, men fejl eller afstand påvirker hele netværket og fejlretning bliver vanskelig. Stjerne: hver enhed kobles til en central enhed (ofte en switch eller et hub); nem fejlfinding og god ydeevne, men centralenhedens fejl kan lamme netværket. Ring: data passerer i en kreds med token- eller tidsstyring; stabil i små installationsmiljøer, men en enkelt fejl kan påvirke hele ruten uden korrekt fejlfinding. Mesh: noder har direkte forbindelser til flere andre noder; høje redundans og pålidelighed, men høj kabel- og installationsomkostning; fuld mesh er mest robust, delvis mesh er mere omkostningseffektiv. Træ: kombinerer elementer fra andre topologier og skaber en hierarkisk struktur; lettere at skitsere og udvide. Hybrid topologier: kombinerer to eller flere af de nævnte for at afbalancere omkostninger og ydeevne. I trådløse netværk kan topologier være ad hoc, infrastrukturelle eller mesh, med forskellig dækningsgrad og styring.

Den logiske topologi bestemmer dataflowen og kan adskille den fysiske layout fra, hvordan protokoller som Ethernet eller IP-ruter er konfigureret. Valg af topologi afhænger af krav til pålidelighed, skala, omkostninger og vedligeholdelse.