Miljølovgivningen

Miljølovgivningen er det samlede regelsæt i Danmark, som fastlægger rammerne for beskyttelse af miljø og menneskers sundhed gennem forebyggelse, overvågning og kontrol af aktiviteter, der påvirker naturen og livsvigtige ressourcer. Den består af love, bekendtgørelser og planer, der dækker områder som luft- og vandkvalitet, jord og naturområder, affald, farlige stoffer, støj samt arealanvendelse og vurdering af miljøkonsekvenser ved større projekter.

De væsentlige myndigheder er Miljøstyrelsen, der fører tilsyn og udsteder tilladelser, og kommunerne, som varetager lokal miljøforvaltning og håndhævelse i byggesager og planlægning. Gennem miljøgodkendelser, miljøtilsyn og krav om vurdering af miljøpåvirkningen ved aktiviteter er virksomheder og offentlige myndigheder forpligtet til at kunne dokumentere miljøpåvirkningen.

EU-lovgivningen spiller en central rolle i dansk miljølovgivning og bringer direktiver om vand, luft, affald, naturbeskyttelse og kemikalier ind i national ret. Danmark implementerer disse regler gennem lovgivning og administrative procedurer.

Miljølovgivningen har udviklet sig siden 1970’erne og er løbende tilpasset videnskabelig udvikling og politiske mål som bæredygtig vækst og håndtering af klimaforandringer. Formålet er at afbalancere samfundsøkonomiske interesser med beskyttelsen af naturressourcerne og folkesundheden, mens reglerne ændres i takt med ny viden og internationale forpligtelser.