Metningspunktet

Metningspunktet er tilstanden hvor en opløsning ikke længere kan opløse mere opløst stof ved en given temperatur og tryk. Ved dette punkt findes løsningen i balance mellem opløst stof og uopløst stof, hvilket betyder at koncentrationen af opløst stof ikke ændrer sig uden ændrede forhold.

I en opløsning afhænger metningspunktet af temperaturen: for de fleste faste stoffer i vand øges opløseligheden generelt med temperatur, hvilket betyder at metningspunktet flytter sig opad med varme; for gasser i væsker falder opløseligheden normalt med temperatur. Tryk påvirker især gasers opløsning; højere tryk kan øge mængden af opløst gas.

Supersætning, eller supersaturation, er en metestabil tilstand hvor en løsning indeholder mere opløst stof end ved metningspunktet. Dette kan opnås ved langsom afkøling eller fordampning og kan føre til krystallisering, når en kilden eller et frøkrystal introduceres.

Atmosfærisk set refererer metningspunktet også til luften: når luftens relative fugtighed når 100 procent, er luften mættet med vanddamp, og yderligere fugt vil kondensere ved eller nær dugpunktet, afhængigt af temperatur og tryk.

Metningspunktet er centralt i kemisk teknik, farmakologi og miljøvidenskab, hvor kontrol af opløselighed er vigtig for formuleringer, opbevaring og reaktioner. Se også opløsning, mætning, krystallisering og dugpunkt.