Luftkvalitetsmodeller

Luftkvalitetsmodeller er numeriske værktøjer, der estimerer koncentrationer, deposition og spredning af luftforurening i atmosfæren. Modellerne integrerer emissionsdata, meteorologiske forhold og kemiske reaktioner for at give tidslige og geografiske fordeling af stoffer som PM2,5, PM10, NOx, SO2 og O3. De anvendes til vurdering af overholdelse af grænseværdier, planlægning af luftkvalitetstiltag og analyse af konsekvenser ved forskellige scenarier.

Typerne af modeller omfatter spredningsmodeller og kemiske transportmodeller. Spredningsmodeller som Gaussian-modeller (f.eks. AERMOD) anvendes ofte til nærfeltvurderinger, mens kemiske transportmodeller (CTMs) som CMAQ og WRF-Chem simulerer transport og kemiske reaktioner over større områder og længere tidsrum. Der findes også hurtige screeningsværktøjer til overbliksvurderinger. Valget af model afhænger af problemstillingen, ønsket opløsning og dataadgang.

Inputs og validering: Modeller kræver emissionsdata, meteorologiske felter og kemiske mekanismer. Resultaterne valideres normalt ved sammenligning med observationsnetværk og feltmålinger. Usikkerheder kommer fra fejl i emissionsestimater, forenklinger i kemiske mekanismer og tilfældigheder i meteorologi. Følsomheds- og scenarieanalyser bruges til at kvantificere konsekvenser og usikkerheder.

Anvendelser og begrænsninger: Luftkvalitetsmodeller anvendes til vurdering af overholdelse af nationale og internationale standarder, til planlægning af foranstaltninger og til sundheds- og miljøudredninger ved scenarieanalyser, som reduktion af vejtrafik eller industriudslip. Begrænsningerne inkluderer ufuldstændige eller usikre emissionsdata, modellens rumlige opløsning, forenklinger i kemiske mekanismer og beregningsomkostninger.