screeningsværktøjer

Screeningsværktøjer er beslutningsstøtteværktøjer, der bruges på befolknings- eller klinikniveau til at identificere personer, der kan have en sygdom eller være i risiko for at udvikle en sygdom. Formålet er at udpege dem, der har brug for videre diagnostik eller tidlig behandling, uden at alle skal undersøges fuldt ud. Screeningsværktøjer er ikke diagnostiske; de giver et indledende signal og må følges op med mere præcise vurderinger.

Screeningsværktøjer kan være forskellige typer: 1) spørgeskemaer og korte screeners (f.eks. PHQ-9 for depressive symptomer, AUDIT-C for alkoholforbrug, eller andre risikotjeklister); 2) laboratorie- eller billedscreening (f.eks. kolorektal screening med FIT, mammografi, eller blodprøver, der peger på tilstande); 3) kliniske observationer og digitale risikoscores baseret på data i elektroniske journaler eller sundhedsapps. Valg af værktøj afhænger af målpopulation, tilgængelighed og ressourcer.

Implementering sker ofte i primær sundhedspleje, hospitalsafdelinger og offentlige screeningsprogrammer. Et godt screeningsværktøj skal have høj følsomhed og specificitet, være nemt at bruge, have acceptabilitet i målgruppen, være omkostningseffektivt og give mulighed for ligelig adgang samt effektiv opfølgning.

Udfordringer inkluderer risiko for overdiagnostik, falsk-positive og falsk-negative resultater, bias, og problemer med personlige oplysninger og datahåndtering. Etisk brug kræver klart formål, informeret samtykke, og løbende kvalitetskontrol samt rettidig opfølgning og behandling. Eksempler spænder fra mammografiscreening og FIT-screening til mentale sundheds- og livsstilsrelaterede screeners såsom PHQ-9 og GAD-7.