Lægemiddelbehandling

Lægemiddelbehandling, eller farmacoterapi, er anvendelsen af lægemidler til at diagnosticere, lindre eller behandle sygdomme og til at rette eller støtte kroppens normale funktioner. Behandlingen bygger på klinisk vurdering, diagnostiske fund og evidens fra kliniske retningslinjer. Målet er at opnå symptomlindring, forbedre funktionen og forebygge sygdomsforløbsforværring, samtidig med at risikoen for skadelige bivirkninger minimeres.

Tilgangen kan være kurativ, symptomatisk eller vedligeholdelsesbaseret. Lægemidler kan være receptpligtige eller håndkøbs, og de virker gennem forskellige biologiske mekanismer, for eksempel ved at påvirke receptorer, enzymer eller transportproteiner. Valg af middel og dosering tager hensyn til tilstand, patientens alder og helbredsprofil, og kan kræve individuel tilpasning og monitorering.

Sikkerhed og effekt overvåges løbende gennem kliniske vurderinger, laboratorieprøver og rapportering af bivirkninger. Risiko for bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og polyfarmaci er særlig relevant ved ældre patienter og ved langvarig behandling. Patienten bør informeres og høres, og behandlingen revurderes regelmæssigt for at afgøre fortsættelse, ændring eller afvikling af behandlingen efter behov.

I praksis er lægemiddelbehandling reguleret af sundhedsmyndigheder og faglige retningslinjer. I Danmark håndteres godkendelse og overvågning af lægemidler af myndigheder og apoteker, og læger og andre sundhedsprofessionelle har ansvar for korrekt ordination, dosering og patientundervisning for at sikre patientsikkerhed.