Impedansbaseret

Impedansbaseret er en betegnelse for metoder, systemer og styringsstrategier der bygger på måling eller anvendelse af elektrisk impedans som primært signal. Impedans beskriver forholdet mellem spænding og strøm i et elektrisk kredsløb og er ofte kompleks og frekvensafhængig. En impedansbaseret tilgang anvender typisk elektrodeplacering og måleteknikker til at få information om vævsegenskaber, væskeindhold eller processens tilstand.

Principperne i impedansbaseret arbejde bygger på at udsende en mindre vekselstrøm gennem måleobjektet og måle den tilhørende spænding ved flere frekvenser. Den resulterende komplekse impedance giver indsigt i resistive og capacitive komponenter, som kan kobles til fysiske eller biologiske egenskaber. Data behandles normalt med modeller eller rekonstruktionsalgoritmer for at give enten et visuelt billede eller en kvantitativ indikator af tilstanden.

Anvendelserne spænder bredt. Inden for medicinsk teknologi bruges Electrical impedance tomography (EIT) til billeddannelse af funktioner som lungeventilation og tarmtilstand. Bioimpedansanalyse (BIA) anvendes til at vurdere kropssammensætning og væskeophobning i kroppen. Impedansbaserede sensorer anvendes også til kontinuerlig overvågning af vitale funktioner eller procesparametre, hvor ikke-invasive målinger er ønskelige.

Fordele inkluderer ikke-invasivitet, mulighed for realtidsmonitorering og ofte lavere omkostninger samt kompakt udstyr. Udfordringerne omfatter følsomhed over for elektrodeforbindelser og hudtilstand, behov for korrekt kalibrering og modeller, støj og signalforringelse samt kompleks fortolkning af impedance data. Trods udfordringer spiller impedansbaseret metoder en voksende rolle i klinik, forskning og industri.