Hedebølger

Hedebølger er længerevarende perioder med usædvanligt varmt vejr, som typisk varer flere dage og ofte ledsages af høje nattetemperaturer samt høj solstråling. De har særligt betydning for sundhed, infrastruktur og økosystemer.

Årsager og klimabakgrund inkluderer ofte et vedvarende højtryksbælte, der skaber stabilt klart vejr, lav vind og stagnation af varm luft. Dette kan forstærkes af urban varmeøer og globale klimaændringer, som forventes at øge både frekvens og intensitet af hedebølger i mange regioner.

Konsekvenserne af hedebølger er betydelige og varierer fra sundhed til infrastruktur. De kan medføre alvorlige sundhedsrisici, især for ældre, børn og personer med kroniske sygdomme. Varme relaterede lidelser som hedeslag, dehydrering og forværring af hjerte- og lungesygdomme kan forekomme. Stor belastning på energisystemer, øget vandforbrug, land- og skovbrug samt forringet arbejdsproduktivitet er også almindelige konsekvenser.

Måling og definitioner varierer mellem lande og institutioner. En hedebølge beskrives ofte som en periode med temperaturer over en bestemt tærskel i et givent antal dage, f.eks. to eller flere døgn med høj varme og særligt høje dag- og nattetemperaturer. For at måle menneskelig varmebelastning bruges indekser som humidex eller heat index, og i videnskabelig kontekst diskuteres også grænseforhold som wet-bulb temperatur omkring 35°C, hvor svedafkøling ikke længere er tilstrækkelig.

Tilpasning og håndtering omfatter varsler og sundhedssektorens beredskab, åbne kølere og skyggeområder, forbedret ventilation og adgang til køligt vand. Længere sigtende tiltag inkluderer byplanlægning for at reducere varmeøer, øget trædække, grønne tage og forbedret energieffektivitet samt beredskabsplaner.

Historisk er hedebølger noteret globalt; i Europa var 2003 en af de mest dødelige hedebølger i nyere tid.