Gennemstrømning

Gennemstrømning betegner mængden af en substans, der passerer gennem en given overflade eller gennem et medium pr. tidsenhed. Begrebet anvendes bredt i fysik, ingeniørvidenskab og geovidenskab og kan referere til volumetrisk flow (Q, m3/s), masseflow (ṁ, kg/s) eller elektrisk strøm (I, ampere), afhængigt af konteksten.

I hydrologi beskriver gennemstrømning ofte vand, der bevæger sig lateralt gennem jordprofilen som gennemstrømning gennem porerum, eller vand, der passerer gennem rodlag og jordlag til grundvandet eller til overfladeafstrømning. Gennemstrømningen afhænger af jordens permeabilitet og hydrauliske gradient og kan tilnærmes ved Darcy’s lov i simple tilfælde: Q = -K A dh/dx. I vadosezonen kan den være præget af heterogene lag og makroporer.

I teknik og elektroteknik bruges gennemstrømning også om passage af væsker, gasser eller varme gennem komponenter, filtre og rør. Elektrisk gennemstrømning beskriver den ladningsstrøm, der passerer gennem en leder på grund af en spændingsforskel.

Måling og modellering: Gennemstrømning estimeres ved måling af flow eller beregnes fra zone- og materialegenskaber. I hydrologiske modeller beskriver gennemstrømningen en komponent af vandbalancen, som bidrager til baseflow og afstrømning. Målinger kan ske med dræningsmålere, piezometre eller tracer-teknikker, mens modeller kan være analytiske eller numeriske.

Etymologi: Ordet kommer af dansk gennem og strømning, der tilsammen betyder passage af strøm gennem et medium.