Gennemsnitstemperaturstigning

Gennemsnitstemperaturstigning refererer til ændringen i den gennemsnitlige temperatur over en given periode sammenlignet med en fast referenceperiode. Begrebet anvendes ofte til at beskrive global gennemsnitstemperatur, men kan også opgøres for regioner, lande eller byområder. Det er et centralt mål i klimaforskning, der gør det muligt at følge udviklingen i jordens varmebalance over tid.

Målemetoder og data baseres på en blanding af instrumental målinger og rekonstruktioner. Instrumentaldata kommer fra vejrstationer, havobservationer og satellitter og samles til globale eller regionale gennemsnit. Referenceperioden er normalt foreskrevet som en ikke-forældet periode som 1850-1900, hvorefter temperaturstigninger rapporteres som ændringer i grader Celsius. For at reducere kortsigtet støj anvendes ofte multi-decadal glidende gennemsnit.

Årsagerne til gennemsnitstemperaturstigning ligger primært i menneskeskabte ændringer af klimabalance, især øgede drivhusgasser som CO2 og metan. Naturlige faktorer som El Niño/La Niña og vulkansk aktivitet kan forstærke eller dæmpe kortsigtede udsving, men den langsigtede trend er drevet af menneskelig aktivitet og ændringer i landbrug og arealanvendelse. Gennemsnitstemperaturstigning bruges til at bedømme klimaudviklingen, vurdere overholdelse af klimamål og til at lave fremskrivninger under forskellige scenarier.

Globale estimater viser, at den gennemsnitlige overfladetemperatur er steget med ca. 1,0–1,2 grader Celsius siden midten af 1800-tallet, med betydelig variation mellem regioner og over tid.