varmebalance

En varmebalance beskriver fordelingen af varmeenergi i et afgrænset fysisk system ved at tage højde for alle indgående og udgående varmefloders bidrag samt ændring i den lagrede varme. Grundlæggende formuleres den som: varme ind = varme ud + ændring i lagret varme. Begrebet bygger på energibevarelsen og kan anvendes i både steady-state- og transiente analyser.

I praksis anvendes varmebalance i bygningsteknik til at bestemme varmebehov, dimensionere opvarmnings- og kølesystemer og vurdere isoleringskrav. Centrale komponenter er varmeledning, konvektion, stråling, interne gevinster (personer, apparater) og solindfald samt ventilations- og infiltra­tionstab. Parametre som U-værdi, luftskifteværdi og bygningsvarmekapacitet indgår ofte i beregningerne.

Varmebalance benyttes også i procesindustri, klima- og miljøstudier og fysiologi for at forstå varmeudveksling mellem organismer og omgivelser. Metoder spænder fra simple regnearkmodeller til detaljerede dynamiske simuleringer og feltmålinger med termiske sensorer og fluxmålere.

Korrekt anvendt hjælper varmebalancer med at optimere energieffektivitet, reducere driftsomkostninger og forbedre komfort og indeklima. Usikkerheder kan opstå ved variabelt vejr, ufuldstændig data om materialers termiske egenskaber eller ukendte infiltrationsveje, hvilket ofte kræver kalibrering mod måledata.