Forvrængningstallet

Forvrængningstallet, eller distortion factor, er et dimensionløst mål for, hvor stor en andel af et signal der er forvrænget i forhold til det oprindelige signal. Det anvendes især i lydteknik og elektroniske kredsløb til at beskrive ikke-lineære forvrængninger i enheder som forstærkere, DAC’er og filtre. Et lavt forvrængningstal indikerer normalt en mere tro tro overensstemmelse mellem input og output.

Beregningsgrundlagene varierer noget afhængigt af konteksten, men en udbredt definition er baseret på harmoniske komponenter i signalet. Lad V1 være RMS-amplituden af fundamentet, og V2, V3, … være RMS-amplituderne af de harmoniske komponenter. Total harmoni forvrængning (THD) beregnes som THD = sqrt(sum_{n≥2} Vn^2) / V1. Udtrykket omtales ofte som en procent, THD% = 100 × THD. I praksis kan forvrængningstallet også udtrykkes som THD+N, hvor også støjkomponenten tages med i forholdet til fundamentet. Målemetoder og detaljerne i beregningen (f.eks. RMS vs. peak værdier, målebåndbredde og testsignal) påvirker resultatet og bør derfor angives.

Anvendelse og fortolkning: Forvrængningstallet bruges til at vurdere kvaliteten af lydudstyr, præcisionskredsløb og kommunikationsudstyr. Mindre værdier tilsiger mindre uønsket signalforvrængning og ofte højere lydkvalitet. Værdierne påvirkes af måleforhold som frekvens, output-niveau og måleudstyr; derfor bør man altid angive testbetingelser og standard, når man sammenligner værdier. Begrænsningerne ved forvrængningstallet inkluderer, at det ikke nødvendigvis korrelerer direkte med perceptuel opfattelse af lyd og ikke fanger alle former for ikke-lineær adfærd.