Formålsbaserede

Formålsbaserede beskriver en tilgang hvor beslutninger, regler og handlinger fastsættes ud fra det overordnede formål eller mål, snarere end udelukkende af faste procedurer. I en formålsbaseret tilgang er formålet eksplicit defineret og fungerer som primær referencepunkt for udvikling, implementering og evaluering af foranstaltninger. Formålet kan være at opnå bestemte effekter, sikre rettighedsgarantier, forbedre effektivitet eller fremme bestemte værdier.

Kernekarakteristika ved formålsbaserede tilgange inkluderer klare formål, udledning af målbare kriterier fra formålet, og evaluering af indsatser ud fra i hvilken grad formålet opfyldes. Tiltag kan justeres undervejs for at bevare alignment med formålet, og beslutninger baseres på relevansen af resultater frem for at følge en fast skabelon. Grundlaget er dermed fleksibilitet og tilpasning til kontekst, mens ansvaret ligger i at bevare fokus på formålet.

Anvendelsesområderne omfatter blandt andet offentlige myndigheder, der bruger formålsbaseret regulering og politikudvikling; privat sektor og styringsmodeller som mål- eller resultatbaseret ledelse; og projekter inden for uddannelse, sundhed og offentlig forvaltning, hvor formålet er centrale styringsparametre. Kritisk fokus ligger på hvordan formålet kommunikeres, måles og bevares under ændringer og usikkerhed.

Fordele ved tilgangen inkluderer tydelig retning, større fleksibilitet og bedre tilpasning til kontekst. Udfordringer omfatter måleproblemer, risiko for at formålet misbruges til at dække over svagheder, og potentiale for formålsforvrængning hvis vurderinger bliver for snævre eller instrumentelle. Formålsbaseret styring relaterer sig til målstyring og resultatbaseret styring, men adskiller sig ved at formålet er det primære sted hvor beslutninger legitimeres. See also: målbaseret styring, resultatbaseret styring, regulering baseret på formål.