Dosisberegning

Dosisberegning er processen med at fastlægge den mængde af et lægemiddel, der skal gives til en patient for at opnå den ønskede virkning og samtidig minimere risiko for bivirkninger. Den bygger på lægemidlets farmakologi og patientens individuelle karakteristika, såsom vægt og organfunktion.

Nøglefaktorer er kropsvægt (mg/kg), kropsoverfladeareal (mg/m2), alder, nyre- og leverfunktion, graviditet, genetiske forhold og medicininteraktioner. Dosisjusteringer er særligt vigtige i pediatri og geriatrik. Der fastsættes ofte en initial dosis (loading dose) og en vedligeholdelsesdosis med passende doseringsintervaller, samt en maksimal grænse og sikkerhedsprotokoller.

Metoder og principper: Vægtbaseret dosering (mg/kg) og BSA-baseret dosering (mg/m2) er almindelige. Ved BSA-dosering bruges ofte Mosteller- eller Dubois-formlerne til at beregne kropsoverfladearealet. Ved nedsat nyrefunktion eller leversygdom tilpasses dosis og/eller doseringsintervallet. Kliniske retningslinjer og doseringsskemaer, ofte understøttet af elektroniske værktøjer, hjælper beslutningen. Kemoterapi og visse radiologiske behandlinger følger særlige protokoller, der normalt bygger på BSA eller faste doser med nødvendige tilpasninger.

Sikkerhed og praksis: Terapeutisk lægemiddelmonitorering (TDM) er vigtig for lægemidler med snævert terapeutisk vindue. Fejl i dosisberegning kan have alvorlige konsekvenser, så klinisk praksis understøttes af tjeklister, dobbeltkontrol og ordination i elektroniske systemer. Dosisberegning kræver løbende opdatering i forhold til nationale retningslinjer og faglige standarder.