Diskretionær

Diskretionær er et adjektiv, der beskriver beslutningskompetence, som er tillagt en person eller en institution, så denne kan handle inden for fastsatte rammer uden at få godkendelse for hver enkelt beslutning. Ordet stammer fra diskretion og bruges i mange sammenhænge, hvor den frie skønsbeføjelse er central, ofte under faste regler og mål.

I finansiel sammenhæng refererer diskretionær forvaltning til en ordning, hvor en kapitalforvalter har mandat til at træffe investeringsbeslutninger på vegne af klienten. Kunden fastlægger i en investeringsinstruks målsætninger, risikotolerance og øvrige begrænsninger, og forvalteren udfører køb og salg og porteføljeomlægninger inden for disse rammer. Discretionære mandater giver typisk mulighed for hurtig respons på markedsforhold og konkret risikoafvejning, men kræver klare aftaler og løbende rapportering.

Diskretionær forvaltning står i kontrast til ikke-diskretionære eller rådgivende modeller, hvor beslutningsretten hviler hos klienten eller en rådgiver, der kun giver anbefalinger til godkendelse. Begge modeller kræver gennemsigtighed, dokumentation og overholdelse af lovgivning samt et fastlagt ansvarsforhold.

Ud over finansiel forvaltning bruges begrebet også mere generelt om situationer, hvor beslutninger hviler hos en autoriseret part i stedet for at være underlagt konstant ekstern godkendelse. Risiko, regler og governance er centrale elementer i enhver diskretionær ordning.