Blødvæv

Blødvæv er betegnelsen for kroppens væv som ikke er knogle eller brusk. Det omfatter bindevæv (løst og tæt), adipøst væv, muskler, sener, ledbånd, nerver, blodkar og lymfekar samt tilhørende fascier og synovialmembraner. Samspillet mellem disse komponenter giver både struktur, bevægelighed og støddæmpning i kroppen.

Cellulært består blødvæv af fibroblaster, adipocytter, myocytter, endotelceller og nervefibre, omgivet af en ekstracellulær matrix bestående af kollagen (primært type I og III), elastin og proteoglykaner. Der findes variationer fra løst bindevæv til tæt bindevæv, hvilket påvirker elasticitet og styrke. Muskler udgør en vigtig del af blødvævet, mens fedtvævet fungerer som energidepot og polstring. Sener og ledbånd forbinder væv og knogler og overfører kraft; nerver og blod- og lymfekar forsyner vævet og muliggør sensorik og ernæring.

Funktioner inkluderer mekanisk støtte, bevægelsesformidling, energilagring, varmeisolering og beskyttelse mod mekanisk påvirkning. Blødvæv spiller også en central rolle i sårheling og vævsregeneration, hvor inflammations-, proliferations- og remodelleringsfaserne præger helingsprocessen. Unormal fibrose eller adhæsioner kan opstå ved skader eller kroniske tilstande og påvirke bevægelsesfrihed.

Kliniske aspekter omfatter akutte skader som forstrækninger og forstuvninger, blå mærker og overbelastningsskader, samt sjældnere blødtumorer som lipom eller fibrom. Diagnostik anvender ofte MRI eller ultralyd, eventuelt med vævsprøver ved mistanke om tumor. Behandling spænder fra hvile, aflastning og fysioterapi til kirurgisk fjernelse af tumorer eller korrektion af væsentlige strukturelle forstyrrelser.