vævsprøver

Vævsprøver er små bidder biologisk væv taget fra en person med henblik på diagnostik, forskning eller monitorering af sygdom. De bruges især i patologisk og histologisk undersøgelse og giver mikroskopisk indsigt i vævets arkitektur, celletyper og molekylære markører. Prøverne kan være biopsier eller kirurgiske vævsstykker og inkluderer også cytologiske prøver, hvor der primært undersøges celler.

Typer og indhentning: Kliniske prøver omfatter fin- eller kerne-nålbiopsier, punchbiopsier samt incisional eller excisional biopsier. Kirurgiske prøver udtages ved operation eller fjernes under behandling. Cytologiske prøver opnås som celleudstrygning eller væskeprøver. Risikoer er blødning, infektion og smerte; procedurer udføres af uddannet personale efter informeret samtykke.

Behandling og analyse: Efter indhentning fixeres vævsprøver normalt i formalin og indstøbes i paraffin (FFPE) eller fryses til molekylær analyse. Sektioner farves ofte med hæmatoxylin–eosin, og immunhistokemi samt specialfarvninger bruges til at påvise specifikke proteiner. Avancerede analyser kan inkludere RNA/DNA-analyse og molekylærprofilering.

Anvendelser og kvalitet: Vævsprøver er centrale ved cancerdiagnostik, ved inflammatoriske eller infektiøse tilstande og ved vurdering af behandling. Prøvekvalitet sikres gennem korrekt indhentning, tydelig mærkning og faglig vurdering. Opbevaring følger regler og standarder; FFPE muliggør langvarig opbevaring, mens friske prøver kan anvendes til molekylær analyse.

Etik og lovgivning: Håndtering af vævsprøver kræver informeret samtykke og beskyttelse af patientdata. Brug af prøver til forskning kræver godkendelse og overholdelse af etiske retningslinjer.