Arealregulering

Arealregulering er den proces, hvor en planmyndighed ændrer regler for, hvordan et geografisk område må anvendes. Det omfatter ændringer i arealanvendelsen i kommuneplaner, rammeplaner og lokalplaner og kan give mulighed for bolig- og erhvervsudvikling, infrastruktur eller bevaring af grønne værdier. Formålet er at sikre en koordineret, bæredygtig og effektiv arealanvendelse og at offentlige interesser som trafik, klima, miljø og kulturarv varetages.

I praksis kan arealregulering indebære zonering, ændring af lokalplaner, udlæg til bestemte formål, ændringer af byggemuligheder og udstykning. Processen starter typisk med et initiativ fra kommune eller udvikler og omfatter planlægning, konsekvensvurdering, borgerinddragelse og høring samt beslutning af kommunalbestyrelse. Ved visse tiltag kan der være krav om erstatning eller ekspropriation under gældende lovgivning.

Instrumenterne er: kommuneplan, ramme- og lokalplaner, zonetilpasninger, udviklingsaftaler og specifikke bestemmelser. Arealregulering afvejer privat ejendomsret og offentlige interesser og kan give uenighed mellem parter, hvilket kræver gennemsigtighed og retssikkerhed.

Relation til andre reguleringer: Arealregulering er en del af den fysiske planlægning og supplerer byggeregulering og miljøregulering. Effektiv arealregulering understøtter byudvikling, infrastruktur og klimatilpasning.