ejendomsret

Ejendomsret er den juridiske ret til at eje, disponere over og udnytte en ting eller ejendom, dog inden for rammerne af gældende lovgivning. Den gælder både for fast ejendom (jord og bygninger samt tilknyttede rettigheder) og løsøre (flytbare genstande). Centralt står retten til at hæve grænserne for andres indgreb, til at bruge genstanden og til at overføre, pantsætte eller give den videre.

Ejerskabet kan foreligge som fuld ejendomsret eller som fælles ejerskab, hvor flere ejer sammen, og som andre rettigheder, der giver begrænsede brugsrettigheder eller servitutter. Ejendomsretten kan også omfatte udlejning, anvendelse, forbedring og udledning af værdier. Den udøves gennem rådighed over en genstand og kan påvirkes af offentlige regler som byggelovgivning, miljølovgivning og planlægning.

Erhvervelse og overdragelse sker typisk ved kontrakt (køb, gave, byt eller skifte), ved arv eller ved andre retslige mekanismer. Ejendomsrettens beskyttelse og synliggørelse sker primært gennem tinglysning i tingbogen og matrikulære registre, så rettighederne er oplyst og gældende over for tredjepart. Uden tinglysning kan visse rettigheder være ugyldige over for andre.

Begrænsninger i ejendomsretten følger af offentlig ret og private rettigheder. Ejendommen kan underlægges servitutter, pantsætninger og andre byrder, ligesom staten kan anvende magtbeføjelser som ekspropriation under visse betingelser. Ejendomsret er grundlæggende i civilretlige relationer og spiller en central rolle i det danske retssystem.