Ejendomsretten

Ejendomsretten er den juridiske ret til at eje og råde over fast ejendom og løsøre. Den udgør en bundt af rettigheder, der normalt omfatter retten til at besidde, bruge, nyde og afstå ejendommen samt ekskludere andre fra at gøre krav på den uden samtykke. Ejeren har også pligter, som vedligeholdelse og betaling af ejendomsskatter og forvaltningsomkostninger.

Ejendom inddeles typisk i fast ejendom (jord og bygninger) og løsøre (flytterligt). Fast ejendom registreres og kan håndhæves gennem registrering i tingbogen (tinglysningssystemet), hvilket giver tredjemand besked om ejendomsrettens omfang og prioriteter som panteretter, servitutter og andre belastninger.

Ejendomsretten kan erhverves gennem køb, gave, arv eller ved henlagt forældelse/udøvelse efter reglerne i formueretten. Overdragelse af ejerskab kræver normalt en skriftlig handel og registrering for at være bindende over for tredjemand. Ejere kan udnytte ejendommen til udlejning eller udnyttelse, og andre kan få begrænsede brugsrettigheder gennem servitutter eller lejeaftaler.

Ejendomsretten er samtidig underlagt offentlig ret og regler, herunder plan- og bygningslovgivning, miljø-, ekspropriation og skat. Staten og kommunerne kan fastsætte restriktioner eller kræve ekspropriation under visse betingelser, mens planlægning og regulering påvirker, hvad ejendommen må gøre med ejendommen. Tvister omkring ejendomsretten afgøres typisk i domstolene eller af administrative myndigheder.