Afstrømningskoefficienten

Afstrømningskoefficienten er et begreb, der anvendes inden for hydrologi og vandressourceforvaltning for at beskrive, hvor stor en del af en given nedbørsmængde der afstrømmer over jordens overflade. Den repræsenterer forholdet mellem den faktiske afstrømning og den samlede nedbør, der falder i et specifikt afvandingsområde over en given periode.

Denne koefficient er ikke en konstant, men varierer betydeligt afhængigt af en række faktorer. Terrænets hældning spiller en rolle, da stejlere områder generelt har en højere afstrømning. Jordbundens type og tilstand er også afgørende; permeable jorde som sand eller grus tillader mere infiltration, hvilket reducerer overfladeafstrømningen sammenlignet med uigennemtrængelige jorde som ler. Vegetationsdække har en dæmpende effekt, da planter og skove kan absorbere vand og forsinke afstrømningen. Desuden påvirker nedbørens intensitet og varighed koefficienten; kraftige, kortvarige regnskyl kan føre til højere afstrømning end jævn, langvarig nedbør, der giver jorden tid til at absorbere vand.

Afstrømningskoefficienten er et vigtigt redskab til at estimere vandmængder i vandløb og til at vurdere risikoen for oversvømmelser. Den bruges i hydrologiske modeller til at forudsige afstrømningsmønstre og til at planlægge vandforvaltning, herunder dimensionering af afvandingssystemer og vurdering af vandressourcer. En høj afstrømningskoefficient indikerer et afvandingsområde, der hurtigt reagerer på nedbør med betydelig overfladeafstrømning, mens en lav koefficient tyder på en langsommere respons og større tab til infiltration og fordampning.