vævsopsamling

Vævsopsamling er en medicinsk procedure, hvor der udtages et lille stykke væv fra kroppen til histopatologisk undersøgelse. Formålet er at få en grundig diagnostik, fastlægge grado/stadie af sygdomme og støtte behandlingsplaner. Vævet kan stamme fra forskellige organer eller legemsvæv og kan undersøges for cancer, infektioner, inflammatoriske tilstande eller nervesystemets sygdomme.

Indikationerne for vævsopsamling omfatter mistanke om kræft eller andre patologiske tilstande, behov for at fastlægge histologi og tumorgrading, vurdering af læsioner med usikkerhed ved billeddiagnostik, samt kontrol af immunologiske eller infektiøse processer. Beslutningen om vævsopsamling afhænger af klinisk kontekst, billedvejledning og patientens tilstand, og skræddersyes ofte til den konkrete læsion og organ.

Der findes flere metoder til vævsopsamling. Fin-nålsbiopsi fastholder celler ved hjælp af en tynd kanyle og anvendes ofte ved tyndtarms-, thyroid-, bryst- eller lungeprøver, hvor indholdet analyseres cytologisk. Kernebiopsi er en tykkere nål, der udtager en vævsprøve og giver histologisk arkitektur. Eksisional eller incisional biopsi fjerner hele læsionen eller en del af den til nærmere undersøgelse. Hudbiopsi som punch-biopsi anvendes hyppigt i dermatologi. Billedvejledede procedurer (ultralyd- eller CT-guide) anvendes ved vanskeligt tilgængelige steder. Endoskopiske og benmargsbiopsier bruges til intern undersøgelser og blodretning.

Efter indsamlingen behandles prøven for patologisk undersøgelse: prøven fixeres, paraffinindkapsles og sendes til histopatologi, hvor mikroskopisk analyse udføres og supplerende tests som immunhistokemi eller molekylær diagnostik kan udføres. Resultatet gives som en rapport, der beskriver vævets struktur, svulsttype, immunprofil og eventuelle genetiske fund.

Risikoen ved vævsopsamling er generel og afhænger af sted og tilgang; almindelige komplikationer omfatter blødning, smerter og infektion. Vævsopsamling kræver informeret samtykke, lokalbedøvelse ved mange procedurer og efterfølgende observation eller en kort rekonvalescens. Nøjagtigheden afhænger af prøvestørrelse og korrekt placering, og enkelte tilfælde kan kræve yderligere prøvetagning eller billedvejledt opfølgning.