væskeproduktion

Væskeproduktion refererer til fysiologiske processer hvor kroppen produserer væsker som er nødvendige for funktion og homeostase. Væsker produseres i mange organer og væv og omfatter både sekreter og filtrerede væsker som videre bearbejdes eller reabsorberes.

Eksempler på væskeproduktion inkluderer spyt fra spytkirtlerne, mavesaft fra mavekirtlerne, galde fra leveren, tårevæske fra øjenskirtlerne, sved fra svedkirtlerne og synovialvæske i ledkapslerne. Cerebrospinalvæske produceres i hjerneventriklerne og urin dannes i nyrene gennem filtration og videre regulering i urinvejene. Leveren bidrager til galdefremstilling, som lagres i galdeblæren og udskilles ved behov.

Produktion og sekretion styres af nervesystemet og hormoner, og påvirkes af osmose, saltbalance og transportmekanismer som aquaporiner og epitheliale transportører. Blodtrykket og elektrolytbalance spiller en rolle for renal væskeproduktion og i den overordnede væskebalance i kroppen.

Væskeproduktionen har flere funktioner: fugt og smøring i mund og øjne, fordøjelsesstart gennem mavesyre og enzymer, beskyttelse og næring af væv, samt deltagelse i kroppens temperaturregulation og transportsystemer som cerebrospinalvæske og urin. Unormal væskeproduktion kan være tegn på helbredsproblemer. Tør mund (xerostomi) kan skyldes nedsat spytproduktion ved medicin, infektioner eller autoimmune sygdomme som Sjögrens syndrom. Svedproduktion kan øges ved feber eller varme, og nyrefunktionen påvirker urinproduktionen og elektrolytbalancen.