Væsker

Væsker er en af de fire grundlæggende tilstandsformer af stof og har et fast volumen, men ingen fast form. De tilpasser sig beholderens form og kan flyde gennem rør og kanaler. Væsker udviser kohæsion mellem deres molekyler og adhæsion til overflader, hvilket giver egenskaber som overfladespænding og evnen til at danne dråber og ændre form, når de udsættes for kræfter og tryk.

Væskers fysiske egenskaber omfatter densitet, viskositet og overfladespænding. Densiteten beskriver masse pr. volumen og ændres med temperatur og tryk. Viskositet er væskens modstand mod ændringer i form eller bevægelse og måles i enheder som Pa·s. Overfladespænding er den energi, der kræves for at øge overfladen mellem to væsker eller mellem en væske og et andet medium og giver dråbedannelse og kapillær virkning. Generelt er væsker næsten ufølsomme over for kompression, mindre end gasser, og deres bevægelse kan beskrives ved strømning og strømningslove.

Væsker kan være rene stoffer eller blandinger og varierer i polaritet, kogepunkt og opløselighed. Nogle væsker er flygtige og fordamper ved moderate temperaturer, mens andre er relativt stabile. Blandinger kan være fuldstændigt miskible eller lagdelte, afhængigt af blandingsegenskaberne.

Anvendelser af væsker spænder fra natur og biologi til teknologi: vand i livsprocesser, opløsningsmidler og kølevæsker i industri, smøremidler, hydraulik og kemiske medier i laboratorier. Studiet af væsker er grundlaget for fysik, kemi og teknik og omfatter områder som strømningsmekanik og kapillærfænomen.