uregelmæssigheder

Uregelmæssigheder refererer til enhver afvigelse fra gældende regler, procedurer eller standarder i en organisation. De spænder fra mindre fejl og mangler til mere alvorlige forhold som misbrug af midler eller svig. I finansiel og offentlig forvaltning bruges begrebet ofte i forbindelse med risikovurdering, revision og tilsyn.

Typer af uregelmæssigheder omfatter økonomiske uregelmæssigheder som fejlregistrering, fiktive betalinger, bestikkelser, misbrug af aktiver og manipulation af regnskaber. Operationelle uregelmæssigheder vedrører brud på interne kontroller, uautoriseret adgang til systemer og manglende efterlevelse af love og regler. Ikke alle uregelmæssigheder er bevidste; nogle kan være utilsigtede.

Årsagerne omfatter i høj grad svage interne kontroller, komplekse aktiviteter, pres for at nå resultatmål, utilstrækkelig kompetence, utilstrækkelige IT-sikkerhedsforanstaltninger, utilstrækkeligt tilsyn samt en kultur, der ikke fremmer rapportering af fejl og problemer.

Forebyggelse og håndtering indebærer regelmæssig risikovurdering, etablering af stærke interne kontroller og god ledelses- og styringspraksis, regelmæssige revisioner, adgangskontrol og opgaveadskillelse, klare rapporteringskanaler og beskyttelse af whistleblowere. Ved konstaterede uregelmæssigheder gennemføres efterforskning og korrigerende handlinger, og i forhold til offentlige midler kan der være krav om rapport til tilsyn og retlige skridt.

Betydningen af at tackle uregelmæssigheder er stor: de underminerer tillid, kan føre til tab af midler og retlige konsekvenser samt forringe kvaliteten af information og beslutningsgrundlag. Tidlig identificering og effektiv håndtering reducerer omkostningerne og forbedrer overholdelse og ansvarlighed i organisationer.