udviklingslandenes

Udviklingslandenes rolle i den globale økonomi er præget af stor mangfoldighed og forskellige udviklingsforløb. Begrebet anvendes bredt til at beskrive lande, der har lavere indkomstniveauer og menneskelig udvikling end industrilandene. Der er ikke én entydig definition; klassifikationerne varierer mellem organisationer. Verdensbanken grupperer lande efter indkomstniveau (lav-, mellem- og højindkomst), mens FN supplerer med lister som Least Developed Countries (LDC). Human Development Index (HDI) bruges som et supplerende mål for menneskelig udvikling og velstand og inddrager sundhed, uddannelse og levestandard.

Fælles udfordringer for udviklingslandene inkluderer høj fattigdom, begrænset adgang til sundhed og uddannelse, infrastrukturmangel og sårbarhed over for eksterne chok, ofte forbundet med afhængighed af primærproduktion og udenlandsk kapital. Demografiske tendenser som befolkningstilvækst og urbanisering kan lægge pres på arbejdsmarked og ressourcer. Udviklingspolitikere forsøger at fremme vækst og bæredygtighed gennem kombinationer af bistand, handelsreformer, teknologioverførsel og investeringer i infrastruktur, uddannelse og sundhed med sigte på at opfylde FN's bæredygtighedsmål.

Diskussionen omkring ud udviklingslandenes identitet og rolle understreger, at landene er meget forskellige, og betegnelsen kan maskere mangfoldighed og fremskridt. Kritik hævder, at fokus på landenes status som "udviklingslande" risikerer at fastholde stereotyper og overse variation i vækst, governance og menneskelig udvikling. Ikke desto mindre spiller ud udviklingslandenes status en betydelig rolle i internationale forhold og i den globale handelsøkonomi, særligt i relation til klima, handel og bistand.