udviklingslande

Udviklingslande er nationer, der generelt har lavere indkomstniveauer og lavere menneskelig udvikling end højindkomstlandene. Begrebet anvendes i international udvikling og udenrigspolitik til at beskrive lande der står over for store økonomiske og sociale udfordringer, herunder fattigdom, begrænsede sundheds- og uddannelsesfaciliteter og begrænset industriel diversificering. Begrebet dækker ikke et entydigt antal lande, og der er betydelig forskellighed mellem dem, hvilket gør betegnelsen mere politisk end teknisk.

Indikationer og klassifikationer: For at måle fremskridt bruges indikatorer som BNP per indbygger, human development index (HDI), forventet levetid og uddannelsesniveau. Verdensbanken og andre organisationer inddeler lande i indkomstkategorier (lavindkomst, lav- og mellemindkomst, højindkomst), men brugen af udtrykket udviklingsland er ofte bredere og politisk forankret. Mange lande i Afrika, Asien og Latinamerika falder under betegnelsen, men der er stor variation i udvikling inden for gruppen.

Udviklingsudfordringer og strategier: Udviklingslande står over for fattigdomsbekæmpelse, sundhedsudfordringer, uddannelseskapacitetsopbygning, infrastrukturmangel og begrænset adgang til kapital. Økonomisk sårbarhed, gæld, politisk ustabilitet og klimaforandringer er almindelige faktorer. Strategierne fokuserer på investering i menneskelig kapital, god regeringsførelse, diversificering af økonomien, handel og infrastruktur, samt bæredygtig udvikling og grøn omstilling.

Kritik og nutidige perspektiver: Begrebet anses af mange som for bredt og homogeniserende. Nyskrevne betegnelser som lav- og mellemindkomstlande eller Global syd anvendes ofte i stedet for. Udviklingspolitik fokuserer i stigende grad på SDG’erne og målrettede reformer, samtidig med at man erkender forskelligheder mellem lande.