udlændinge

Udlændinge er det danske ord for personer, der ikke er dansk statsborger. I daglig tale betegner det oftest udenlandske borgere, der opholder sig i Danmark. I juridisk og administrativ sammenhæng bruges termen især til at beskrive personer, der ikke har dansk statsborgerskab, uanset oprindelsesland.

Danmark følger i relation til udenlandske borgere EU-reglernes fri bevægelighed for statsborgere i EU/EEA og Schweiz, hvilket giver ret til ophold og arbejde under visse betingelser. For tredjelandsstatsborgere gælder Udlændingeloven, der fastlægger regler for visum, opholdstilladelse, familiesammenføring, arbejde og asyl. Opholdstilladelser kan være tidsbegrænsede eller permanente, og der er mulighed for ændring af status gennem naturalisation.

Udlændinge har ret til grundlæggende offentlige ydelser som sundhedsvæsen og uddannelse under de gældende regler, og de kan få adgang til arbejdsmarkedet gennem forskellige tilladelser. Der er også krav om registrering i CPR-registeret og tilknytning til landets skatteregler. Løn- og socialpolitik varierer efter status og opholdstilladelse.

Integration og dansk sprogkundskab er centrale elementer i politikken over for udlændinge. Offentlige programmer fokuserer på sprogundervisning, beskæftigelse og civiske kompetencer. Debatten om udlændinge rækker fra diskriminationsbeskyttelse og ligebehandling til spørgsmålet om social sammenhæng og sikkerhed, og den danske lovgivning indeholder regler om ligebehandling og beskyttelse mod diskrimination.

Terminologien afspejler forskelle mellem udlændinge, indvandrere og statsborgere. Myndigheder bruger ofte 'udlænding' som en teknisk betegnelse, mens sociale og politiske debatter kan anvende mere ladede betegnelser. En neutral tilgang fokuserer på rettigheder, pligter og fakta om ophold og statsborgerskab.