tætningsbehandlinger

Tætningsbehandlinger er en forebyggende tandlægepraksis, hvor et tætningsmateriale påføres tyggefladerne på tænderne for at lukke pits og fissurer og dermed reducere risikoen for karies.

Indikationer for tætningsbehandling omfatter især børn og unge med nyudviklede permanente molarer og præmolarer, tænder med dybe fissurer, høj kariesrisiko eller tidligere karies i fissurer. Kontraindikationer inkluderer aktiv caries i området, manglende evne til at opnå et tørt og isoleret behandlefelt samt manglende samarbejde fra patienten.

Materialer til tætningsbehandlinger spænder over resinbaserede tætningsmaterialer og glas-ionomer tætningsmaterialer. Resinbaserede materialer giver god retention og slidstyrke, men kræver et tørt felt og ofte forberedelse af overfladen. Glas-ionomer tætningsmaterialer frigiver fluoride, tåler fugt bedre og er enklere at bruge i visse situationer, men kan have lavere holdbarhed og retention sammenlignet med resin.

Proceduremæssigt kræver tætningsbehandling normalt korrekt isolation af tanden (ofte med bomuld og sugekabinet eller et gummidække). Overfladen renses og etches i fissurerne, herefter påføres en bonding- eller primerforbindelse og tæningsmaterialet placeres i fissurerne og hærdes med lys. Efter påføringen kontrolleres kant og occlusion, og overskydende materiale fjernes.

Effekt og opfølgning: tætningsbehandlinger reducerer kariesincidens i tænder med forseglinger, især i de første år. Retention varierer afhængigt af materiale og teknik. Tætningsmaterialet kan løsne og kræve genanvendelse eller udskiftning, og tanden bør kontrolleres ved rutinemæssige besøg hver 6–12 måneder.