tilstandsfastsættelse

Tilstandsfastsættelse er en metode inden for vedligeholdelse og livscyklusstyring, der har til formål at fastslå den aktuelle tilstand af en komponent, maskine eller konstruktion. Den bygger på data fra inspektioner, sensorer og tests – for eksempel vibration, temperatur, oliekvalitet, lyd og synlige observationer – samt historiske vedligeholdelsesdata. Tilstandsfastsættelse kan anvendes på mekaniske, elektriske og strukturelle enheder og indgår ofte som led i en samlet vedligeholdelsesstrategi.

Formålet med tilstandsfastsættelse er at understøtte beslutninger om vedligeholdelsesaktiviteter, udskiftning eller redesign samt at vurdere restlevetid og risiko for driftsstop. Resultatet af processen bruges til at prioritere ressourcer, planlægge serviceintervaller og reducere uventede nedbrud samt samle data til KPI’er om asset health og driftseffektivitet.

Processen består typisk af dataindsamling og datakvalitetskontrol, featureudtræk og tilstandsbedømmelse samt beslutning om passende handling. Tilstandsbedømmelse kan klassificere tilstande som normal, forringet, fejl eller kritisk, eller anvende kvantitative tilstandsindikatorer og restlevetidsestimat. Metoderne spænder fra tærskelbaseret klassificering og trendanalyse til avancerede prognostiske modeller og maskinlæring, ofte inden for rammerne af prognostisk vedligeholdelse og reliabilitetsorienteret vedligeholdelse.

Fordelene ved tilstandsfastsættelse omfatter bedre planlægning, reduceret nedetid, optimalt vedligeholdelsesniveau og længere levetid for aktiver. Udfordringerne inkluderer behov for høj datakvalitet, korrekt sensorplacering, kalibrering og håndtering af usikkerhed samt standardisering af metoder og fortolkning af resultater.