tilgængelighedsdirektiver

Tilgængelighedsdirektiverne er europæiske direktiver, der har til formål at sikre tilgængelighed og ligebehandling for personer med handicap inden for EU. De dækker primært digitalt indhold og offentlige ydelser samt bestemte produkter og tjenester, således at information og ydelser er tilgængelige for alle borgere.

Den mest kendte del er Web Accessibility Directive (direktiv (EU) 2016/2102), som gælder offentlige myndigheders websites og mobile applikationer. Kravene omfatter at information og tjenester skal være tilgængelige i henhold til anerkendte standarder (typisk WCAG 2.1 AA), at der udarbejdes en tilgængelighedserklæring, og at der ydes alternative formater og hjælpemidler for brugere med handicap. Kommunikation og udbud hos offentlige organer tilpasses også disse krav.

Et andet vigtigt aspekt er European Accessibility Act (direktiv 2019/882), der udvider tilgængelighedskravene til visse produkter og tjenester på det indre marked, herunder betalingsautomater, elevatorer, køb- og betalingsudstyr samt telekommunikation og digitale tjenester. Målet er at fjerne hindringer i markedet og fremme universel adgang til produkter og tjenester.

Implementeringen sker gennem national lovgivning, hvor medlemsstaterne transponerer kravene og udpeger myndigheder til håndhævelse. Overholdelse monitoreres ofte gennem tilsyn, og krænkelser kan medføre sanktioner eller pålæg om rettelser. Direktivterne påvirker både offentlige enheder og, i nogle tilfælde, private aktører gennem udbud og standardkrav.

Tilgængelighedsdirektiverne forventes løbende opdateret i takt med teknologi og standardudvikling, blandt andet ved henvisning til WCAG og europæiske implementeringsvejledninger, med sigtet at sikre bred, ligelig adgang til information og ydelser i hele EU.