sygdomsstadiet

Sygdomsstadiet betegner stadiet eller graden af en sygdom ved et givent tidspunkt. Begrebet bruges til at beskrive sygdommens udbredelse og alvorlighed og har stor betydning for valg af behandling, forventet prognose og planlægning af opfølgning.

Stadier kan klassificeres gennem forskellige systemer afhængigt af sygdommen. For kræft anvendes som regel TNM-systemet, hvor T beskriver tumorstørrelse og lokal invasion, N beskriver lymfeknudeinvolvering, og M angiver fjernmetastaser. Ud fra disse oplysninger fastsættes ofte et samlet stadium (f.eks. I–IV). Ved andre sygdomme bruges forskellige skalaer, eksempelvis hjerte-/karsygdomme, hvor risikoniveau eller funktionelt stadium beskrives ud fra anerkendte retningslinjer; leversygdomme anvender Child-Pugh og MELD for at vurdere leverfunktion og prognose; kroniske nyresygdomme betegnes ofte med G-stadier (G1 til G5) baseret på glomerulær filtrasionsrate.

Anvendelse og betydning af sygdomsstadiet omfatter kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og patienter, valg af behandlingsstrategier (såsom kirurgi, påbegyndelse af kemoterapi, strålebehandling eller medicinsk behandling) og vurdering af prognosis samt mulighed for deltagelse i kliniske forsøg. Stadier bruges også i forskning og i rapportering af behandlingsresultater og epidemiologiske data.

Begrænsninger ved sygdomsstadiet inkluderer forskelle mellem klinisk og patologisk staging, interobservat variation og muligheden for ændringer i stadiet over tid som følge af behandling eller sygdomsprogression. Desuden kan stadie ikke altid fange biologisk aggressivitet eller tumorheterogenitet fullt ud, og nogle sygdomme har uafklarede eller kontinuerlige stadier. Sygdomsstadiet betragtes derfor ofte som et hjælperedskab i en bredere klinisk vurdering.