rytmeforstyrrelse

Rytmeforstyrrelse, eller arytmi, er en tilstand, hvor hjertets elektriske impulser ikke fungerer normalt, hvilket medfører unormal slagrytme. Det kan være for hurtigt (takykardi), for langsomt (bradykardi) eller uregelmæssigt. Mange rytmeforstyrrelser er harmløse, nogle kræver ikke behandling, mens andre kan være tegn på eller føre til hjertesygdom og i værste fald livstruende forhold.

Rytmeforstyrrelser inddeles ofte i takykardier og bradykardier, samt i supraventrikulære og ventrikulære. Symptomerne varierer og kan være helt fraværende hos nogle, mens andre oplever hjertebanken, svimmelhed, besvimelse, åndenød eller brystsmerter. Visse rytmeforstyrrelser kan udløse eller forværre hjertesvigt.

Årsagerne omfatter eksisterende hjertesygdom, tidligere hjerteinfarkt, hjerteklapfejl, elektrolytforstyrrelser, skjoldbruskkirtelproblemer, medikamenter eller stofbrug, samt genetiske faktorer. Risikofaktorer inkluderer høj alder, højt blodtryk, diabetes og rygning. Nogle arytmier kan forekomme uden kendt årsag.

Diagnostik bygger typisk på elektrokardiogram (ECG), længerevarende overvågning som Holter eller event recorder, samt billedundersøgelser som ekkokardiografi. Ved komplekse tilfælde kan elektrofysiologisk undersøgelse være nødvendig.

Behandling afhænger af arten og symptomerne. Valg af behandling kan være observation, medicinsk behandling (beta-blokkere, calciumkanalblokere, antiarytmika), elektrisk kardioversion, kateterablation, pacemaker og/eller implanterbart cardioverter-defibrillator (ICD). Ved atrieflimren reduceres risiko for slag ofte med antikoagulationsbehandling, baseret på individuelle risikoindeks.

Forebyggelse fokuserer på at behandle underliggende tilstande og risikofaktorer gennem livsstilsændringer, korrekt medicinering og regelmæssig lægeopfølgning. Komplikationer kan omfatte slag, hjertesvigt og pludselig hjertedød i nogle tilfælde. Akutte symptomer som pludselig brystsmerter eller besvimelse kræver øjeblikkelig lægehjælp.