produktivitetsvæksten

Produktivitetsvæksten betegner ændringen i produktiviteten over tid, ofte målt som output pr. arbejdstime. Den mest anvendte måling er arbejdsproduktivitet, men også total faktorproduktivitet (TFP) bruges til at beskrive den del af væksten, der ikke kan tilskrives øget anvendelse af arbejdskraft og kapital. Kort sagt viser produktivitetsvæksten hvor effektivt ressourcer omsættes til varer og tjenester over tid. Målingen af produktivitetsvækst er central for forståelsen af økonomisk vækst, levestandard og konkurrenceevne.

Årsager og drivere omfatter teknologisk fremskridt og innovation; investering i menneskelig kapital gennem uddannelse og færdigheder; kapitaldannelse og bedre udnyttelse af kapital; organisatoriske forbedringer og automatisering; infrastruktur og institutionelle rammer; international handel og specialisering.

Effekter af produktivitetsvækst inkluderer højere levestandard og realindkomster over tid, forbedret konkurrenceevne og lavere enhedsomkostninger. Langsigtet økonomisk vækst er ofte afhængig af vedvarende produktivitetsstigninger. Samtidig er fordelene ikke nødvendigvis jævnt fordelt, og ændringer i produktivitet kan påvirke beskæftigelse og forbrug forskelligt på tværs af grupper og sektorer.

Udfordringer og politik: måleproblemer og bias i data, forskelle mellem brancher og lande, samt konjunktur- og demografiske forhold der påvirker målingen. Mange avancerede ekonomier har oplevet lavere produktivitetsvækst siden begyndelsen af 2000-tallet. Politikere søger ofte at fremme produktivitetsfremmende aktiviteter som forskning og udvikling, uddannelse, digitalisering, infrastruktur og rammebetingelser der understøtter innovation og konkurrence. Teoretiske modeller som Solows vækstmodel understreger at produktivitetsvækst primært kommer fra teknologiske fremskridt og forbedringer i kapital og menneskelig kapital.

---