primærproduktionen

Primærproduktionen er den biologiske proces, hvor autotrofe organismer – hovedsageligt planter, alger og cyanobakterier – omdanner uorganisk kuldioxid og næringsstoffer til organiske forbindelser gennem fotosyntese. Den udgør basen for næsten alle fødekæder ved at producere energi og kulstof, som andre organismer kan udnytte. Primærproduktionen kan deles i gross primærproduktion (GPP) og netto primærproduktion (NPP). GPP er den samlede mængde kulstof, der fixes gennem fotosyntesen; NPP er forskellen mellem GPP og planters respiration og derfor den mængde ny biomasse, der er tilgængelig for forbrugere.

Globalt varierer NPP betydeligt mellem land og hav, men anslås ofte til omkring 50–60 Pg C årligt, med store regionale forskelle og usikkerheder.

Terrestrisk primærproduktion drives primært af vegetation og skov, hvor lys, vand, tilgængelige næringsstoffer og temperatur bestemmer produktiviteten. Akvatisk primærproduktion er domineret af fytoplankton i havet og i søer; næringsstofniveauer og lys er afgørende, og overskud i visse miljøer kan føre til øget produktion og i værste fald hypoksi i vandmasserne.

Faktorer, der styrer primærproduktionen, inkluderer lysintensitet, temperatur, vandtilgængelighed og næringsstoffer som nitrogen, fosfor og jern samt sæsonvariation og økologiske interaktioner. Klimaændringer og ændringer i land- og vandforvaltning påvirker den globale primærproduktion og dermed kulstofcyklussen. Metoder til at estimere primærproduktionen omfatter feltobservationer, fjernmåling og økosystemmodeller, som sammen giver indsigt i kapaciteten for biomasseproduktion.