overfladebelægning

Overfladebelægning er et samlet begreb for et eller flere tynde lag, der påføres en underflade for at beskytte, dekorere eller give funktionelle egenskaber. Belægningen kan anvendes på materialer som metal, træ, beton og plast og omfatter både organiske og uorganiske systemer. Typer inkluderer malinger og lakker baseret på epoxy, polyurethan, akryl og vinyl, pulverbelægninger, elektrolytiske belægninger og keramiske eller silikatiske belægninger samt fluorbelægninger.

Formålene er korrosionsbeskyttelse, slidstyrke, kemisk resistens, varme- eller elektrisk isolering samt æstetiske effekter. Nogle belægninger giver også nedsat friktion eller reduceret vedhæftning af snavs. Valget afhænger af underlaget, miljøpåvirkningerne, belastningen og krav til udseende.

Processen består af forberedelse af underlaget (rensning, fjernelse af olie, rust og forurening samt opnåelse af en passende overflade ved slibning eller sandblæsning), valg af belægning og påføringsteknik (sprøjtemaling, dyppning, elektrostatisk påføring eller pulverbelægning) og endelig hærdning eller tørring. Efterbehandling som topcoat eller polering kan være nødvendig. Miljø- og arbejdsmiljøaspekter, herunder håndtering af VOC og brug af vandbaserede systemer, spiller en vigtig rolle i valget og implementeringen samt affaldshåndtering.

Anvendelsesområderne spænder fra konstruktion og bil- og transportssektoren til elektronik, maskinindustri og husholdningsprodukter. Holdbarheden, vedligeholdelsen og mulighederne for genbelægning påvirker levetiden og de samlede omkostninger.