opmærksomhedsøkonomien

Opmærksomhedsøkonomien er et begreb inden for digital økonomi, der beskriver, hvordan værdi skabes ved at tiltrække, fastholde og monetisere menneskelig opmærksomhed i en informationsmættet verden. I den digitale æra er opmærksomhed en begrænset ressource, mens informationsudbuddet er enormt, hvilket gør evnen til at fange og holde brugeres opmærksomhed til en central kommerciel faktor.

Sådan fungerer det. Digitale platforme som sociale netværk, søgeresultater og videostrømme anvender algoritmer til at personalisere indhold, udsende notifikationer og designe stimuli for at øge engagementet. Annoncører køber opmærksomhed gennem reklamer og sponsoreret indhold; dataindsamling og målrettethed gør det muligt at levere præcis messaging. Metrikker som tid brugt, visninger, klikfrekvens og scrolling måler opmærksomhed og anvendes til at optimere algoritmer og indhold.

Aktører og dynamik. Platforme, medieudgivere, annoncører og brugere er centrale aktører. For brugerne betyder opmærksomhedsøkonomien en række gratis eller lavpris tjenester, præget af konstant stimuli og personlige anbefalinger. For samfundet kan den øgede måling og optimering påvirke mediernes kvalitet, neutralitet og informationsmiljø, herunder risiko for filterbobler og spredning af mis- eller desinformation.

Historik og tilknytning. Begrebet trækker på økonomiske og psykologiske idéer om opmærksomhed som knap ressource, med tidlige teoretikere som Herbert A. Simon og senere kritikere som Shoshana Zuboff, der bruger begrebet surveillance capitalism til at beskrive dataindsamling og adfærdsstyring som en underliggende mekanisme.

Regulering og kritik. Diskussioner om privatliv, databeskyttelse og ansvar ligger i centrum, herunder EU’s GDPR og krav om større gennemsigtighed i algoritmer og annonceøkonomien. Kritik fokuserer på påvirkning af informationskvalitet, brugeradfærd og demokratiske processer. Opmærksomhedsøkonomien forbliver et dynamisk område i praksis og forskning.