objektdatamodeller

Objektdatamodeller beskriver en tilgang til datamodellering, hvor data organiseres som objekter, der kombinerer tilstand og adfærd. I en objektdatamodel er grundelementerne objekter, som repræsenterer entiteter i domænet og som kan indeholde både data og operationer.

Hovedbegreberne omfatter objekter og klasser: et objekt har en unik identitet, en tilstand (attributter) og en adfærd (metoder). Klasser definerer mønstre for objekter og beskriver arveforhold, hvilket giver mulighed for genbrug og udvidelse gennem funktionalitet, polymorfi og indkapsling. Relationer mellem objekter opretholdes gennem referencer og associationer; relationer kan være en-til-en, en-til-mange eller mange-til-mange og kan suppleres af aggregations- eller kompositionsrelationer.

Objektdatamodellen understøtter komplekse og brugerdefinerede datatyper, samt hierarkier og fleksible struktureringer, hvilket gør den særligt velegnet til domæner med komplekse behov som CAD, GIS, tekniske data, multimedia og andre områder, hvor data ikke passer godt ind i flad struktur. Fordelen ved denne tilgang er tættere sammenhæng med objektorienteret programmering, naturlig håndtering af arv og polymorfi samt mulighed for versionering og ændringsstyring af objekternes tilstand.

Udfordringerne inkluderer impedance mismatch i forhold til relationelle databaser og ofte højere kompleksitet i design og vedligeholdelse. Mange gange anvendes objektdatamodeller i kombination med objektorienterede databaser (OODBMS) eller gennem lag af objekt-relationsmapping (ORM) til traditionelle DBMS’er. Historisk har ODMG-standarden været en fælles reference for objektorientede databaser, selv om praksis i dag ofte varierer mellem systemer og platforme.