næringsstofkredsløbet

Næringsstofkredsløbet beskriver, hvordan næringsstoffer bevæger sig gennem jord, vand, luft og levende organismer. Næringsstoffer som karbon, kvælstof, fosfor og svovl cirkulerer mellem producenter, forbrugere og nedbrydere i økosystemer. Planter optager mineralnæringsstoffer fra jorden og vand, hvilket muliggør vækst, og disse næringsstoffer føres videre gennem fødekæden. Når organismer dør eller udskiller affald, nedbrydere omdanner organisk materiale til uorganiske former, der kan tages op igen af planter.

Kvælstofkredsløbet involverer atmosfærisk N2, som bindes af særlige bakterier eller gennem lysning for at danne ammonium. Ammonium kan oxidation til nitrat, som planterne optager. Efter død og udskillelse frigives kvælstof igen gennem ammonifikation; aerob nedbrydning og denitrifikation returnerer nitrogen til atmosfæren som N2 eller N2O. Dette kredsløb er afgørende for proteinsyntese og cellevækst.

Fosforkredsløbet foregår primært via fosfat frigivet ved forvitring af bjergarter. Fosfat absorberes af planter, indgår i fødekæden og transporteres gennem vandløb og jord, ender i sedimenter og gennem geologiske processer genintroduceres det langsomt til miljøet.

Kulstofkredsløbet udveksler CO2 mellem atmosfæren og biosfæren gennem fotosyntese og respiration. Omdannelse af organisk stof ved nedbrydning og udveksling med havet bidrager til yderligere fluxer. Menneskelig aktivitet som forbrænding af fossile brændstoffer påvirker dette kredsløb ved at øge atmosfærisk CO2.

Svovlcyklussen involverer sulfat i jord og vand, optagelse af svovl i planter og mikrobiell omdannelse mellem organiske og uorganiske former, hvilket også binder sig i miljøet. Menneskelig påvirkning gennem forurening og mining kan ændre hastigheden og sti gennem kredsløbene, ofte med konsekvenser som eutrofiering og ændret jord- og vandkvalitet.