natriumrestriktion

Natriumrestriktion er en kost, der begrænser indtaget af natrium (almindeligvis som natriumklorid, bordssalt). Den anvendes som del af behandlingen af tilstande hvor væske- og blodtrykregulering er vigtig, eksempelvis forhøjet blodtryk, hjertesvigt, kronisk nyresygdom og visse leversygdomme. Ved at sænke natriumindtaget reduceres væskeophobning og blodvolumen, hvilket kan sænke blodtryk og mindske belastningen på hjerte og nyrer.

Mål og anvendelse varierer med tilstand og patient. Mange kliniske retningslinjer foreslår omkring 1500–2000 mg natrium pr. dag som generel målsætning for patienter med hypertension eller hjerte- og nyreproblemer; i mere restriktive tilfælde kan grænsen være omkring 1000–1500 mg. Beslutningen om, hvor streng restriktionen skal være, afpasses af læge eller diætist efter symptomer, vægt, væskeophobning og laboratorieprøver.

Implementering sker primært gennem kosten. Det indebærer ofte begrænsning af bearbejdede og forarbejdede fødevarer, hvor meget af saltet tilføres, og i stedet at vælge friske råvarer. Det kan også hjælpe at læse ernæringsdeklarationer, vælge lavnatrium produkter og bruge krydderurter, citrussaft, peber og andre smagsgivere i stedet for salt. Mange fødevarer som dåsegrøntsager, forarbejdet kød og færdigretter kan være særligt saltindholdige, og disse kræver særlig opmærksomhed.

Risici og begrænsninger bør overvåges af sundhedspersonale. For aggressiv restriktion kan føre til hyponatriæmi eller næringsmangel hos nogle patienter, især ældre eller dem på diuretika. Regelmæssig monitorering af vægt, blodtryk og elektrolytter er ofte nødvendig for at tilpasse kosten sikkert. Natriumrestriktion bør altid ske under lægelig vejledning.