begrænsning

Begrænsning er et begreb, der beskriver handlingen eller tilstanden at sætte grænser eller at gøre noget mindre. I bred forstand refererer det til enhver form for begrænsning af muligheder, ressourcer eller adfærd. Ordet bruges i videnskabelige og tekniske sammenhænge såvel som i daglig tale.

Etymologi: Begrænsning er dannet af verbet begrænse og suffikset -ning, og rødderne knytter til grænse, kant eller afgrænsning. Begrebet signalerer dermed en afgrænsning af hvad der er tilladt eller muligt.

Anvendelsesområder: I matematik og optimering betegner en begrænsning en betingelse, som en løsning skal opfylde; den kan være en lighed eller en ulighed og danner et sæt af tilladte løsninger kaldet den feasible region. I teknik og design begrænser ydeevne, pris, vægt eller dimensioner mulighederne. I jura og politik refererer begrænsninger til regler, love eller standarder, der begrænser handlemuligheder eller adfærd. I dagligt sprog bruges ordet om personlige, sociale eller ressourcemæssige begrænsninger, der påvirker handlinger og beslutninger.

Eksempel: En optimeringsopgave kan være at maksimere f(x) under begrænsningen 0 ≤ x ≤ 5. I praksis kan begrænsninger også være budgetter, tidsrammer eller tekniske krav.

Se også: grænse, grænseværdi, begrænsning i matematisk sammenhæng, restriktion.