målteknikker

Målteknikker betegner metoder og instrumenter til at kvantificere fysiske størrelser og egenskaber i videnskab, industri og i dagligdagen. De spænder fra simple håndmål og linealer til komplekse sensorsystemer og analytiske teknikker, der giver numeriske værdier og information om måleusikkerhed.

Målteknikker kan inddeles i hovedkategorier: mekaniske og geometriske målinger (længde, vinkel, form og overflade), fysiske målinger (masse, temperatur, tryk, tid og stråling), elektrometriske målinger (spænding, strøm, modstand) samt analytiske kemiske og kemisk-spektroskopiske metoder (sammensætning og koncentration). Mange teknikker bruger optiske principper som interferometri og laserskanning, mens billedanalyse og elektronoptik også er udbredt. Ikke-kontakt teknikker er særligt udbredte i følsomme eller bevægelige systemer.

Processen omkring målingen omfatter kalibrering, sporbarhed og usikkerhedsvurdering. Måleresultater dokumenteres ofte med en målecertificering eller kalibreringsbrev. For at sikre kvalitet stilles krav til repetabilitet og reproducerbarhed, og målesystemer analyseres gennem metoder som MSA (Measurement System Analysis).

Anvendelserne spænder fra kvalitetskontrol i produktion og forskning til miljøovervågning og sundhedssektoren. Virksomheder og laboratorier følger internationale standarder såsom ISO/IEC 17025 for laboratoriers kompetence og kalibrering, samt generelle kvalitetsstyringsstandarder (f.eks. ISO 9001).

Fremtiden for målteknikker præges af øget sensorintegration, automatisering og dataanalyse, herunder maskinlæring til fejlfinding og udnyttelse af sensordata i realtid.