myndighedsregulering

myndighedsregulering er statslig regulering af samfunds- og økonomiske aktiviteter gennem regler, tilsyn og sanktioner med det formål at fremme sikkerhed, sundhed, offentlig orden, konkurrence og velfærd samt at skabe forudsigelige rammer for drift og investering.

Reguleringen udføres af centraladministrationen gennem ministerier og uafhængige myndigheder samt af kommunale og regionale forvaltninger. Typiske aktører er tilsynsorganer og myndigheder inden for områder som finans, arbejdsmiljø, miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse. Eksempler i Danmark er myndigheder som Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og Datatilsynet.

Instrumenterne inkluderer love og bekendtgørelser, tilladelser og licenser, tekniske standarder, rapporteringskrav, overvågning og sanktioner. Myndigheder anvender i stigende grad risikovurdering og konsekvensanalyser ved udarbejdelse af regler og ved tilsyn. Gennemsigtighed og retssikkerhed er centrale principper, og der lægges vægt på proportionale foranstaltninger.

Regulering bliver også formet af EU-lovgivning og internationale forpligtelser. Transponering af direktiver og samarbejde med EU-institutionerne påvirker national myndighedsudøvelse. Principper som ligebehandling, proportionalitet og offentlig høring ligger til grund for beslutningerne.

Effekten af myndighedsregulering måles gennem tilsynsdata, effektrevisioner og konsekvensanalyser. Regulering kan øge sikkerhed og forbrugerbeskyttelse og sikre konkurrence, men den kan også medføre administrative byrder og tilpasningsudfordringer for virksomheder og borgere. Udviklingen af ny teknologi giver behov for dynamiske og moderne tilsynsløsninger og ofte regulatorisk teknologistøtte.

Områder med intensiv regulering omfatter finanssektoren, energi og miljø, arbejdsmiljø og sundhedssektoren samt forbruger- og databeskyttelsesområder.