mitralstenos

Mitralstenose er en indsnævring af mitralklappen, som reducerer blodgennemstrømningen fra venstre atrium til venstre ventrikel i diastolen. Den medfører forhøjet tryk i venstre atrium og i lungerne, hvilket kan føre til pulmonal hypertension og tegn på højre hjertesvigt. Over tid kan venstre atrium blive større og atrieflimmer forekomme.

Årsagerne er primært rheumatisk hjertesygdom efter tidligere infektionsfeber. Mindre almindeligt kan være medfødt misdannelse, mitral annulus calcificans eller betydelig kalkaflejring af klappen. I vestlige lande ses mitralstenose derfor mindre hyppigt end tidligere.

Symptomerne opstår ofte ved moderat til svær stenose og inkluderer åndenød ved aktivitet, orthopnø og paroxysmalt natlig dyspnø, træthed, hæmoptyse og palpitationer ved atrieflimmer. Ved undersøgelse høres normalt en diastolisk rumlelyd ved apex, ofte ledsaget af et åbningssnap efter S2.

Diagnose stillet primært ved ekkokardiografi, som måler mitralklaparealet (MVA). Normal MVA er cirka 4–6 cm²; alvorlig MS vurderes ofte ved MVA under 1,5 cm². Dopplergradienten og venstre atriums størrelse samt tegn på forhøjet lungekredsløb er vigtige. Røntgen og EKG kan bidrage til vurdering af forstørret atrium og atrieflimmer.

Behandling fokuserer på symptomkontrol og forhindring af komplikationer. Diuretika kan lindre congestion, og ratekontrol samt antikoagulation ved atrieflimmer er indikeret. Indikation for intervention inkluderer svær stenose eller utilfredsstillende medicinsk kontrol. Ballonmitral valvuloplastik er ofte førstevalg, mens klapudskiftning eller rekonstruktion kan være nødvendig afhængigt af klappens anatomi og eventuel regurgitation.

Prognosen forbedres betydeligt med passende behandling. Komplikationer omfatter atrieflimmer, embolier, pulmonal hypertension og højresidig hjertesvigt. MS er i dag mindre almindelig i vestlige lande, men forbliver en vigtig årsag i mange lav- og mellemindkomstlande.