metalovertræk

Metalovertræk er en overfladebelægning af metal, der påføres et underlag for at forbedre egenskaber som slidstyrke, korrosionsbestandighed, elektrisk eller termisk ledningsevne og/eller æstetik. Belægningen kan være få mikrometer tyk og kan påføres forskellige substrater, herunder stål, aluminium, visse plastmaterialer og keramiske overflader, ofte efter forbehandling for at sikre vedhæftning.

Der findes flere tilgange til at fremstille metalovertræk. Elektropletning (galvanisering) og autokatalytisk belægning anvender elektrolytter, hvor metallet aflejres ved kemisk eller elektrisk proces. Termisk sprøjtning (plasma- eller flamenspray) dækker med tykkere lag af metal eller legeringer. Fysiske og kemiske damptilvækstbelægninger (PVD/CVD) giver meget hårde, tætte og glatte lag som TiN eller CrN til værktøjer og komponenter. Der anvendes også tykkere kladding- eller belægninger ved særlige krav til beskyttelse og funktion.

Typiske materialer omfatter krom, nikkel, zink og kobber samt specialbelægninger som TiN, CrN og WC-Co. Disse kan bruges på stål og aluminium, og i nogle tilfælde på plast efter passende forbehandling.

Anvendelser inkluderer bil- og aerospace-komponenter, maskinudstyr, elektronik og dekorative finish samt medicinske implantater, hvor udfaldet er høj slidstyrke, korrosionsbestandighed eller æstetik.

Fordele og ulemper: Fordelene omfatter øget levetid, forbedret slidmodstand og korrosionsbeskyttelse samt mulighed for dekorative effekt. Ulemperne kan være omkostninger, proceskompleksitet, miljø- og sundhedshensyn og udfordringer med vedhæftning.

Miljø- og sikkerhedshensyn spiller en vigtig rolle. Krav til affaldshåndtering, farlige kemikalier og overholdelse af regler som REACH og RoHS påvirker valget af metode og materialer. Metalovertræk udgør således en afvejning mellem ydeevne, pris og bæredygtighed.