makroøkonomisk

Makroøkonomi er en gren af økonomi, der undersøger økonomien som helhed. Den analyserer sammenhængen mellem samfundsøkonomiske størrelser som bruttonationalproduktet (BNP), prisniveauet og arbejdsløsheden og hvordan efterspørgsel og udbud i hele økonomien påvirker hinanden. Formålet er at forklare konjunkturudviklingen, langsigtet vækst og mekanismerne bag inflations- og arbejdsløshedssvingninger samt at informere politikudformning.

Vigtige indikatorer er BNP, inflation, arbejdsløshed og betalingsbalancen. Makroøkonomi fokuserer på helhedsrelationer mellem sektorer og markeder og skelner mellem kortsigtede cyklusser og langsigtet potentiale. Analyser kombinerer data, modeller og politiske scenarier for at vurdere virkningen af efterspørgsels- og udbudstiltag.

Historisk har forskellige skoler bidraget til makroøkonomien. Klassisk og nyklassisk tænkning understreger markeders evne til at justere sig, mens Keynesiansk og nyere keynesiansk tilgang fremhæver virkningen af pris- og lønrigiditet og behovet for aktiv efterspørgselsstyring. Moderne værktøjer som DSGE-modeller bruges til at simulere samspillet mellem forbrug, investering, arbejdskraft og politik.

Politik i makroøkonomi omfatter finanspolitik og pengepolitik, samt strukturelle reformer og valutapolitik. Målsætningerne er prisstabilitet, fuld beskæftigelse og bæredygtig vækst, men politiske valg indebærer afvejninger og usikkerhed. Datarevisioner og modellens begrænsninger betyder, at analyserne ofte præsenterer scenarier frem for sikre forudsigelser.