tænkning

Tænkning er den mentale proces, der ligger til grund for at danne ideer, foretage vurderinger og udarbejde planer. Den gør det muligt at overveje muligheder, løse problemer og træffe beslutninger ud fra den viden, man har. Tænkning omfatter både hurtige, intuitive overvejelser og mere bevidste, reflekterede overvejelser og kan påvirkes af kontekst, erfaring og forventninger.

Tænkning involverer flere kognitive funktioner, herunder opmærksomhed, hukommelsesadgang, abstraktion, slutledning og evaluering. Forskningen beskriver forskellige typer af tænkning: logisk tænkning (deduktiv og induktiv ræsonnement), kritisk tænkning (vurdering af argumenter og evidens), kreativ tænkning (generering af nye ideer) og problemløsningsstrategier. Desuden tales der om konvergent tænkning (fremfinding af én løsning) og divergente tænkning (at fremstille mange mulige løsninger). Tænkning kan være både automatisk og bevidst kontrolleret.

I filosofi og kognitiv videnskab ses tænkning som forholdet mellem sind, bevidsthed og verden. Dual-process teorier beskriver ofte to systemer: et hurtigt, intuitivt System 1 og et langsomt, deliberativt System 2. Væksten af kognitive biases og heuristikker viser, hvordan tænkningen kan være fejlagtig under pressede forhold. Sprog og kultur påvirker tænkning ved at skabe måder at formulere og strukturere erfaringer på.

Praktisk gælder tænkning i uddannelse, forskning og beslutningstagning i dagligdagen. Metakognition, det at tænke over sin egen tænkning, kan forbedre læring og problemløsning ved at gøre brugeren bevidst om strategier og fejl. Forståelse af tænkning hjælper også med at begrænse fejl og fremme kritisk evaluering af information.