læringsgap

Læringsgap er et begreb i uddannelsesforskning, der beskriver uligheder i læringsfremgang eller faglige resultater mellem elever eller grupper af elever. Gapet kan forekomme mellem elever fra forskellige sociale baggrunde, samt mellem elever i udsatte områder og dem i mere ressourcestærke miljøer. Gapet kan også referere til forskelle i progression over tid inden for den enkelte elev, hvor nogle færdigheder følger en forventet udviklingssti langsommere end andre.

Årsagerne til læringsgap er komplekse og ofte samvirkende: socioøkonomisk baggrund, sprog og kulturel baggrund, adgang til ressourcer i hjemmet og i skolen, kvalitet og kontinuitet i undervisningen, samt systemiske faktorer som undervisningsdifferentiering og skolens ressourcestyring.

Målinger af læringsgap anvender ofte standardiserede testdata, formative vurderinger og læringsprogress-dokumentation. Analysen kan fokusere på forskelle mellem grupper (f.eks. køn, socioøkonomisk status, etnisk oprindelse) og ændringer over tid. Effektive målinger kræver baseline, kontekstualisering og databeskyttelse.

Konsekvenserne af læringsgap kan være langsigtede, herunder ulig adgang til videregående uddannelse og beskæftigelse samt vedvarende social ulighed. Gapet kan også påvirke elevernes motivation og skolens klima, hvis det ikke håndteres.

Forebyggelse og afhjælpning er centralt for uddannelsespolitik og skolepraksis. Tiltag kan omfatte tidlig indsats, differentieret undervisning, formativ vurdering og løbende feedback, ekstra støtte som tutoring eller smågrupper, inklusion og universelt design for læring (UDL) for at gøre undervisningen tilgængelig for flere elever.